Så blev det dagen for hjemrejse, men vores fly har først afgang kl. 19.05 amerikansk tid, så vi havde en halv dag hvor vi lige kunne nå ind til byen og kigge det sidste. Vi havde haft så god en oplevelse på Michelin restauranten igår, at vi besluttede at vi ville slutte vores ferie af herovre med et besøg på endnu en Michelin restautant, og valget faldt med Dovetail. Den ligger på vest siden af Central Park, så vi tog subwayen næsten derop og gik det sidste stykke inde i parken.

Dovetail havde ligesom Aldea igår en lunchmenu og også her kostede det kun 24 $ pr. mand. 
Vi startede med at få en lille appetizer fra restauranten, kan ikke helt huske hvad det var, men det var noget gele med svampe og en cheese cornbread. 

Rasmus fik:
Forret : Græskarsuppe med marshmellows. 
Hovedret : Gnocchi med bacon, asparges og porcheret æg ( gnocchi, bacon, asparagus, poached egg)
Dessert : gingersnap, apple crumble, chocolate cheesecake, cinnamon sugar doughnut

Mette fik:
Forret : dry grilled shrimp, figs, broccoli rabe, polenta. (tør grillede rejer, friske figner, syrlige broccoli, polenta)
Hovedret : roasted chicken eggplant, zucchini. olives (grillet kylling, æggestand, zucchini, oliven)
Dessert : gingersnap, apple crumble, chocolate cheesecake, cinnamon sugar doughnut

Inden vi tog tilbage til hotellet og hentede kufferterne og videre til lufthavnen, var vi et smut inde på Times Square, hvor vi tilfældigt fik øje på at der foregik et eller andet. Det viste sig at være turneringer i rodeo de havde flyttet ind midt på Times Square. De havde sat en arena op, hvor de så red rodeo på en rimelig stor tyr, virkelig amerikansk. Derefter var vi lige henne og kigge i Toys’r’us, som også er kæmpe stor, så stor at der er et pariserhjul inde i butikken.
Jeg nåede lige at købe mig et par nye Nike sko, inden turen gik tilbage til hotellet for at hente kufferterne.
Turen til JFK international airport gik via Subway F, derefter skiftede vi til en stopfuld Subway E på Forrest Hill stationen, som kørte til Suthin Blvd, hvor vi skiftede til Airtrain til lufthavnen. Vi kunne køre på vores metrokort indtil vi skulle med Airtrain, som vi skulle give 5$ for pr. mand for at komme med. Vi stod af i terminal 1, hvorfra Air France flyver. 

Det gik rimelig nemt med at få afleveret kufferterne, og sikkerhedstjekket gik også ret nemt, så vi havde tid til at dele en pizza og en øl og sodavand, inden vi skulle boarde den stor nye Airbus 380. Vi skulle sidde på øverste etage, så vi kom rimelig hurtigt ind, da halvdelene af pladserne er busniess class og derfor ikke så mange mennesker. Det tog dog længere tid for dem at fylde alle kufferterne ind i flyet end forventet, så vi kom ikke ud fra gaten til tiden, og i en travl lufthavn som JFK, betyder det, at man kommer bag i køen til at få lov og lette, så det endte med at vi næsten sad i flyveren i 2 timer inden vi lettede.

Turen op var lidt af en bumle tur da det blæste ret meget, men da den først var kommet derop var vi skulle flyve, fløj den ganske fint. Vi havde hver især “store” touchskærme ved hver sæde og vi fik da også begge set nogle af de film vi gerne ville, og som vi ikke nåede at se på vejen derover.  

Noget at det man kan i den nye A380’er er, at der er 3 kameraer på flyveren som man via de små skærme kan gå ind og kigge på undervejs på flyturen. Det var lidt sjov/spændende at se da vi landede, for man kunne se, hvor skævt flyet kom ind i forhold til den bane vi skulle lande på. 
Da vi var blevet forsinket fra New York og ikke rigtig nåede at indhente det hele på turen over atlanten, fik vi rimelig travlt med at nå den næste flyver tilbage til København. Vi landede 40 min før vores næste fly skulle lette. Så skulle vi lige køre ind til gaten, og over 500 mand skulle ud. Vi skulle finde ud af hvor vi skulle hen, og derefter løb vi for at nå det. Vi skulle også nå at igennem sikkerhedstjek og paskontrol, og vi nåede derud 5 min før schedule time, heldigvis var den blevet 15 min forsinket så vi nåede lige at puste lidt ud, inden vi skulle med den næste.

Vel ankommet med flyet fra Paris, stod vi og ventede på bagagen, den kom bare ikke. Så vi måtte hen til bagageservice, der kunne fortælle os, at vores kufferter stadig var i Paris. Så vidste vi da hvor de var, og tilgengæld kunne vi nå det tog hjem til Horsens, som vi havde bestilt billetter til. Mine forældre hentede os på banegården, så var det hjem og i bad (efter løbeturen i Paris lugtede ingen af os ret godt). Kl. 20 faldt Rasmus i søvn og jeg holdt helt til omkring kl. 21.

Søndag vågnede vi omkring kl. 05, da katten kom ind med en velkommen-hjem gave, en mus leveret i brusekabinen. Vi faldt nu hurtigt i søvn igen, efter at have klaret musen. kl. 10 ringede min tlf. Det var fra lufthavnen, at de ville komme med vores kufferter inden kl. 12. Kl. ca. 11 ringede det på døren, og så var både os  vores kufferter nået helt hjem efter en fantastisk tur til New York.